Det er herligt når man vågner solen skinner fra en skyfri himmel og solen er begyndt at varme alting op, så ved man vi går mod sommeren og når der er en dårlig dag så er det ikke snestorm vi snakker om, men højst lidt blæst og regn.
Skal hjem til mine forældre i dag og nyde mors lækre lammekølle med masser af hvidløg og flødekartofler så englene synger. Har besluttet Nynne pigen skal med en tur i byen så hun kan komme ud og hygge lidt. Hun er derfor gennembørstet og mens man var i gang kunne man jo også lige så godt snuppe de 2 andre så de er rigtig påskefine.
Så er der kun en uge til at Sidsel og min hyggedag står for døren med besøg i Ikea, plantorama og hvad der ellers må byde på ting til haven.
Haven står nemlig nu for skud. Der er indkøbt bassin på 305 x 183 cm og 56 cm høj, der er købt haveslange til samme og luftpumpe. Nu er planerne en pavillon til at hygge under i havemøbler og en hængekøje står også på indkøbssedlen. Glemmer aldrig den hængekøje man havde fornøjelsen af som barn ned i Hadsund hos mormor og morfar. En lille stofsag hængt op mellem to træer, hvor man kunne ligge og nyde stilheden og synet af trætoppene med fuglefløjt mens man lå og læste Tintin bøger fra onkels kælder! Dengang tænkte man ikke over hvor dejligt det egentlig var, men når man tænker tilbage kan man se det var jo livet når det var allerbedst!
At så man skændtes med ens søster om at have denne hængekøje kunne ikke ødelægge fornøjelsen, pædagoisk som ens forældre jo var så blev reglen man skiftedes til at have den 15 min af gangen! Det kunne ikke ødelægge fornøjelsen af disse få min men fik bare en til at nyde den endnu mere.
Nu har jeg så endelig fået egen have, noget jeg aldrig troede blev muligt så nu skal den nydes på alle måder og kun ens fantasi - og pengepung, sætter grænser og min fantasi rækker temmelig langt, hvilket man vil kunne få at se efter på torsdag hvor Sidsels fantasi også har en finger med i spillet;o)
Nu skal ugen bare bruges på at få grillen klargjort, havemøbler vasket af og renset og havehynder fundet frem af vinterens varme skur.
Rigtig god påske til alle.
Charlotte
Ingen kommentarer:
Send en kommentar