Matador og dansesko

Jeg har i dag taget hul på MATADOR serien igen! Jeg har droppet helt at tælle hvor mange gange den er sat på først videoen og nu DVD'en. Den bliver man aldrig træt af og man kan finde nye ting i den hele tiden. Min onkel er ekspert i at citere fra den og hver gang han kommer med et citat må man hjem og finde den frem og se den igen.

Nu sidder jeg så og ser et afsnit hvor fru Violet og hendes danseskole dukker op og det får mig til at tænke på min tid på danseskole! Jeg har faktisk gået til dans i 10 år og nåede at få 3 års nål, 5 års nål og til sidst 10 års nål. De 10 år var hos Mogens Reinaus danseskole her i Aalborg og det var gammel dans akkurat på samme måde som i Matador, hvor man dansede pige-dreng og dans som man husker det fra for mange år siden.

Jeg startede da jeg var 2 år gammel og min søster blev også slæbt med da hun blev gammel nok - der er 3 års forskel på os. Dengang var det bestemt ikke det lysten var til, men på det tidspunkt eksisterede der ikke så mange fritidsaktiviteter som der gør nu for børnene. Dans var meget almindeligt dengang og som mor mente så "havde vi godt af det". Dog var det alligevel altid et af årets højdepunkter når vi skulle til det man kaldt afdansningsbal som var slutningen på året. Der skulle man i balkjole med strutskørt der stod ud til siderne og med masser af tyl under. Min søster var dødhysterisk da hun kun fik en fin kjole på i samme stof som min strutkjole og hun ville jo også have tyl under, men det blev første senere da hun var ældre det kom på. På billedet herunder kan man se os begge to sidde hos mormor som selvfølgelig var med til denne begivenhed hvert år og lykkelig er min søster da hun også har fået tyl under sin kjole det år.

Mens jeg stoppede dels pga sygdom og dels pga manglende lyst efter de 10 år, der fortsatte min søster på højt konkurrence plan og har gjort det temmelig flot. Imidlertid er hendes dansesko nu også skiftet ud med 2 børn og en motorcykel;o)

Mens min søster dyrkede dans på konkurrenceplan holdt jeg mig til jazz-ballet, ja det hed det på det tidspunkt og det var en mellemting mellem gymnastik og dans. Da Mogens Reinau for længst var afgået ved døden så gik vi nu på Vagn Nymanns danseskole og her blev denne nærmest en hel lille familie i nogle år.

Som årene går så får man andre interesser i livet og nu er danseskoene så lagt på hylden - også efter de har slidt diverse diskoteksgulve op i årenes løb, men det er en helt anden historie........;o)

Charlotte