Ja man kan grine af denne sang, men der er nu noget sandhed i den,
For en del år siden da jeg boede ude i Bonderupgård tog jeg bussen til arbejde hver dag. En dag jeg står og venter på denne kommer jeg i snak med en som senere viste sig at hedde Karin. Hver dag kom vi i snak ved busstoppestedet og fandt ud af vi faldt godt i hak. Med tiden lærte jeg også hendes mand Gert at kende og vi begyndte at komme en del sammen. Vi boede jo ikke så langt fra hinanden så det var nemt at mødes. ca 5 min.gang.
I de følgende år viste det sig at disse to personer var guld værd for mig. De var altid behjælpelig med at køre mig ud og handle. De tog mig med på ture og vi havde nogle hyggelige aftener med grill mad, hygge og tv. Vi snakkede godt alle 3 hvilket betød en del så var det nemmere at være sammen.
Hver gang jeg fik nye ideer der skulle føres ud i livet var Gert og Karin på pletten for at hjælpe, således var de også klar da jeg fandt ud af nu skulle hele min stue males om og de brugte en hel weekend på at flytte møbler, dække af og male væggene flere gange. De passede min kat når jeg var indlagt eller på ferie og de sad ved min sygeseng og kom med macdonald mad når lysten meldte sig.
Da jeg flyttede på Vesterbro var det noget sværere at ses og jeg fik hund og begyndte at bruge meget tid på disse og fik en masse nye venner indenfor hundeverdenen. Gert og Karin fik Jonas så også deres dage blev anderledes og det var sværere at ses grundet nye ting der kom ind i ens liv.
Hele tiden i alle årene har der dog været den specielle ting mellem Karin og jeg, nemlig den ting at vi hver aften skriver "godnat" til hinanden på SMS. Ikke bare engang imellem, men hver aften og hvis det glipper en enkelt aften er det fordi en af os er ude og rejse.
Nu flyttede jeg så ud i Hasseris, hvor jeg befinder mig som en fisk i vandet og pludselig en dag fik jeg lyst til at høre om ikke Karin, Gert og Jonas ville herud og se det hele.
Jeg inviterede dem derfor herud i søndags til grill aften i haven.
Jeg må sige at efter søndag har jeg fundet ud af hvor meget jeg egentlig har savnet disse to - nu tre, dejlige mennesker! De har bestemt ikke ændret sig efter de har fået Jonas og han viser sig at ligne sine forældre ved at være en rolig, sød og omgængelig dreng.
Jonas gik straks fra første øjeblik lige ind i hjertet på Boddy og de to var uadskellige hele dagen.
Når jeg sætter lablen "bedste venner" på disse mennesker så er det fordi de simpelthen ikke har ændret sig en tøddel med årene og med det samme Gert kommer ind i stuen og ser der ligger 300 dele til en ny pavillon så gik der ikke 5 min. før han havde smidt overtøjet og var i fuld sving med at samle pavillon!!! Det til trods for jeg ikke har set disse mennesker i flere år!
Hele dagen var jeg i et selskab som jeg fandt ud af jeg har savnet utrolig meget,. Jeg var sammen med nogle mennesker der intet kræver for at få noget igen og som straks er parat til at give deres hjælp uden nogen spørgsmål eller intentioner om at få noget igen! Gert troede det tog et par timer med den pavillon, men trods hjælp fra Karin og til dels også mig - host host, så var det mere et 5 timers arbejde end 2!!
Da jeg sagde farvel til dem om aftenen, var det med en hel klar mening om at det skulle vi snart gøre igen og disse mennesker må jeg bare ikke give slip på for sådanne venner kan man ikke købe for alt det guld der er i verden.
Tak til Gert og Karin for en herlig dag og også tak til Jonas fordi han fik kørt Boddy træt for en gangs skyld.
Jeg håber vi snart ses igen og I skal vide jeg er dybt taknemlig for jeres uvurderlige hjælp.
Charlotte/Lotte
Ingen kommentarer:
Send en kommentar