Nynne's Uheld

Nynne er en utrolig dejlig, sød og helt igennem rolig tæve pige som jeg har været så heldig at vælge selv nede hos Kennel Soffie for snart 5 år siden. Nynne var ud af et kuld på 3 hvoraf der var 2 tæver og Nynne var den ene af dem.

Jeg fik lov til at vælge hvilken en tæve jeg ville have med aftale om 2 kuld og så var hun min. Jeg blev ret hurtig klar over det måtte være Nynne og når man ser hendes lille fjæs som 8 ugers hvalp ved man sikkert hvorfor det blev hende;o)

Nynne er blev både dansk champion og klub champion og hun har altid været en populær lille dame da hun forstår at charme sig ind ved alle. Jeg blev ret hurtig klar over at Nynne var en pige der skulle blive her i huset for evigt og jeg ville glæde mig til at udstille hende som veteran når den dag kom,

Nynne har selvfølgelig været hos Kennel Soffie for at få de aftalte 2 kuld, men trods hun er parret et par gange er hun altid gået tom og Vinni valgte derfor at nu var det slut og hun skulle "pensioneres" så nu har jeg fået min lille Nynne pige hjem og kan glæde mig over hun er min.

Nynne i dag, smukkere end nogensinde

Desværre er vi ret uheldige en dag da Boddy og Lu Lu render rundt ude haven og leger og pludselig render ind i Nynne på en uheldig måde, så hun får en lukseret hofte!!

Vi stryger til Dyrlægen som putter Nynne i narkose og får taget røntgen af hendes hofte. Der er INTET at se på billederne, hendes hofteled er fine, ingen tegn på nogen som helst sygdom, ingen revner i knogler, ingen brud eller tegn på hoftedysplasi på nogen måder. Selve hoften er simpelthen bare smuttet ud af leddet.
Dyrlægen siger det er et hændeligt uheld og han vælger derfor at putte benet og hoften i en slynge så hun skal gå med benet oppe under sig i 1 uge og så skal man se tiden an.
Hun får smertestillende med hjem til hver dag mens hun går med slyngen og maven skal holdes i orden så hun ikke skal anstrenge sig for meget, så laktulose er jo heldigt man har i huset;o)

Ugen går fint, Nynne hopper fint rundt på 3 ben og da hun er en rolig dame går det helt fint. Lige indtil torsdag aften op til fredag store bededag. Der smutter hendes fod ud af bandagen, men der har hun gået med det i slyngen i en uge og vi skulle til dyrlægen om mandagen. Jeg får ringet til dyrlægen fredag, og vi er heldige det netop er vores dejlige dyrlæge der har vagten, så vi smutter op med Nynne og får en god snak med dyrlægen som anbefaler vi tager bindet af og ser tiden an.

I dag går det fint med Nynne. Når det skal gå stærkt kan hun finde på at drøne afsted på 3 ben, men går man stille med hende går hun på alle 4. Hun kan trække lidt på benet engang imellem, især når hun lige har sovet eller været i ro et stykke tid, men en uge er også lang tid så der vil gå et stykke tid før hun går helt fint igen siger dyrlægen.

Hvorfor melder jeg nu dette ud? Jow Nynne er meldt til udstilling her i weekenden og som hun har det nu så agter jeg at tage hende med. Da jeg kender denne hundeverden og ved hvis jeg kommer med en hund der halter i ringen så vil snakken og sladderen gå rundt og derfor melder jeg ud nu hvad problemet er så behøver folk ikke bruge tid og kræfter på dette! Især at opdigte historier er jo folks store livret nogle gange og jeg mener hvis man tager tingene i opløbet så er der jo ligesom ikke rigtig noget at sladre om vel;o)

På denne måde hvis Nynne trækker på sit ben i ringen så er folk nu klar over grunden og det ikke er noget alvorligt og kan bruge tiden på andre ting at snakke om. Vi har valgt at tage dagen som den kommer. Er det helt galt med Nynne lørdag så trækker jeg hende, men hun skal i alt fald have en chance.

Den videre plan er vi skal se tiden an. Sker det at hofteleddet hopper ud igen så skal vi ind og snakke operation, men hvorom alting er så vil Nynne i sidste ende komme hel og fuldstændig rask ud af dette og hun skal nok indtage ringen igen og stadig kunne være med hvor hun var før

vandperler et sjovt fænomen

I går var jeg i Herning messecenter hvor der var en forårsmesse med alt mellem himmel og jord af brugskunst, intersport sportstøj, tøj til alle, tasker, mad m.v.

Vi kommer forbi en bod hvor der først og fremmest blev solgt pølser i alle forskellige slags, men ved et bord ved siden af disse pølsespecialiteter stod der det sjoveste vandperler som man bare måtte købe nogle med hjem af. Der var i mange farver, men jeg måtte have pink og lilla med hjem og først ser de sådan ud

Efter 10-12 timer i vand ser de så pludselig sådan ud

Herunder kan man se forskellen fra før og efter

Så kan man så bruge disse til dekorationer, specielt kan man bruge dem til orkideer, hvor man kan putte en orkide ned i dem hvor kuglerne så holder orkideen.

Jeg har så valgt tykke lys i dette tilfælde.

De mærkes højst mærkeligt, nærmest som vand, men er utrolig behagelige at føle mellem fingrene og man har en særpræget lyst til at sidde med begge hænder i disse hele dagen;o)

Man skal så efter en tid fylde vand på igen for ellers vil de svinde ind til de små man havde fra start af igen.

Charlotte

Rigtige venner kan ej købes for penge.......

Ja man kan grine af denne sang, men der er nu noget sandhed i den,

For en del år siden da jeg boede ude i Bonderupgård tog jeg bussen til arbejde hver dag. En dag jeg står og venter på denne kommer jeg i snak med en som senere viste sig at hedde Karin. Hver dag kom vi i snak ved busstoppestedet og fandt ud af vi faldt godt i hak. Med tiden lærte jeg også hendes mand Gert at kende og vi begyndte at komme en del sammen. Vi boede jo ikke så langt fra hinanden så det var nemt at mødes. ca 5 min.gang.

I de følgende år viste det sig at disse to personer var guld værd for mig. De var altid behjælpelig med at køre mig ud og handle. De tog mig med på ture og vi havde  nogle hyggelige aftener med grill mad, hygge og tv. Vi snakkede godt alle 3 hvilket betød en del så var det nemmere at være sammen.

Hver gang jeg fik nye ideer der skulle føres ud i livet var Gert  og Karin på pletten for at hjælpe, således var de også klar da jeg fandt ud af nu skulle hele min stue males om og de brugte en hel weekend på at flytte møbler, dække af og male væggene flere gange. De passede min kat når jeg var indlagt eller på ferie og de sad ved min sygeseng og kom med macdonald mad når lysten meldte sig.

Da jeg flyttede på Vesterbro var det noget sværere at ses og jeg fik hund og begyndte at bruge meget tid på disse og fik en masse nye venner indenfor hundeverdenen. Gert og Karin fik Jonas så også deres dage blev anderledes og det var sværere at ses grundet nye ting der kom ind i ens liv.

Hele tiden i alle årene har der dog været den specielle ting mellem Karin og jeg, nemlig den ting at vi hver aften skriver "godnat" til hinanden på SMS. Ikke bare engang imellem, men hver aften og hvis det glipper en enkelt aften er det fordi en af os er ude og rejse.

Nu flyttede jeg så ud i Hasseris, hvor jeg befinder mig som en fisk i vandet og pludselig en dag fik jeg lyst til at høre om ikke Karin, Gert og Jonas ville herud og se det hele.
Jeg inviterede dem derfor herud i søndags til grill aften i haven.

Jeg må sige at efter søndag har jeg fundet ud af hvor meget jeg egentlig har savnet disse to - nu tre, dejlige mennesker! De har bestemt ikke ændret sig efter de har fået Jonas og han viser sig at ligne sine forældre ved at være en rolig, sød og omgængelig dreng.

Jonas gik straks fra første øjeblik lige ind i hjertet på Boddy og de to var uadskellige hele dagen.

Når jeg sætter lablen "bedste venner" på disse mennesker så er det fordi de simpelthen ikke har ændret sig en tøddel med årene og med det samme Gert kommer ind i stuen og ser der ligger 300 dele til en ny pavillon så gik der ikke 5 min. før han havde smidt overtøjet og var i fuld sving med at samle pavillon!!! Det til trods for jeg ikke har set disse mennesker i flere år!

Hele dagen var jeg i et selskab som jeg fandt ud af jeg har savnet utrolig meget,. Jeg var sammen med nogle mennesker der intet kræver for at få noget igen og som straks er parat til at give deres hjælp uden nogen spørgsmål eller intentioner om at få noget igen! Gert troede det tog et par timer med den pavillon, men trods hjælp fra Karin og til dels også mig - host host, så var det mere et 5 timers arbejde end 2!!

Da jeg sagde farvel til dem om aftenen, var det med en hel klar mening om at det skulle vi snart gøre igen og disse mennesker må jeg bare ikke give slip på for sådanne venner kan man ikke købe for alt det guld der er i verden.

Tak til Gert og Karin for en herlig dag og også tak til Jonas fordi han fik kørt Boddy træt for en gangs skyld.
Jeg håber vi snart ses igen og I skal vide jeg er dybt taknemlig for jeres uvurderlige hjælp.

Charlotte/Lotte